Ulykke
Hvis et barn kommer ud for en ulykke på institutionen i institutionstiden, så har institutionen ikke nogen forsikring, der kan betale erstatning, med mindre institutionen kan blive gjort erstatningsansvarlig efter de almindelige danske erstatningsregler. Det er ikke længere tilladt for kommunerne, at tegne en kollektiv ulykkesforsikring for børnene
- Børnene kan derfor kun dækkes af en forsikring tegnet af forældrene.
Vær opmærksom på, at familieforsikringen (indboforsikringen) IKKE dækker, hvis deres barn kommer ud for en ulykke. - Børnene skal enten forsikres på en ulykkesforsikring sammen med forældrene eller have sin egen børneulykkesforsikring.
- Forældrene skal her være opmærksomme på, om den tegnede forsikring dækker under alle former for aktiviteter. Her tænkes på aktiviteter som ulykkesforsikringer betegner som ”farlig sport”. Det kan f.eks. være selvforsvars- og kampsport som judo, karate, boksning og en del andre aktiviteter.
Tyveri
Bliver et barns ting, f.eks. en cykel, stjålet på institutionen, er det institutionen uvedkommende.
Den eneste mulighed for at få erstatning er, at anmelde tyveriet til politiet og til sin egen familieforsikring (indboforsikring).
Dokumenter
Dokumenter