Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Sprog og læsestrategi

Sprog og læsestrategi i vuggestue og børnehave i Gullestrup Børnecenter

I Gullestrup Børnecenter er vores overordnede mål, at alle børn udvikler et nuanceret og et alderssvarende sprog. Vi ønsker gennem sprogarbejdet, at alle børn får mulighed for at blive sprogligt udfordret, samt er klar til at møde skolegangen og livet generelt, med tro på egen sproglig formåen. Arbejdet med sprog og dialogiske færdigheder, bliver prioriteret højt i hverdagen, hvor sprog bliver anvendt både som middel i forskellige sammenhænge, såvel som et mål i sig selv gennem forskellige aktiviteter.

Vi har vi udviklet et program der kobler DUÅ, Herningmodel Dagtilbud, sproggrupper, dialogisk læsning og læreplanstemaerne. Vi tager udgangspunkt i dialogisk læsning, så alle børnene, får massiv sprogindlæring samtidigt med at vi når omkring alle læreplanstemaerne, DUÅ og sproggrupperne. Derved undgår vi at ekskludere vores tosproglige børn fra dagens sammenhæng, og samtidigt får vores etsproglige børn ekstra sprogstimulering.

I dagligdagen anvender vi sprog som middel, gennem forskellige sprogprocesser. Vi prioriterer samtaler højt, hvor vi bruger understøttende sprogstrategier såsom:

  • Bruge åbne spørgsmål, eks. hvad lavede du hjemme?
  • Følge barnets interesser, ved at spørge ind til det barnet siger.
  • Hjælpe barnet med at sætte ord på ting, begreber m.m.
  • Vente på barnets svar.
  • Relatere til noget barnet kender.
  • Forklare ord barnet ikke kender i forvejen.
  • Leger med sproget, gennem rim, humor, m.m.

Vi arbejder også med sprog, ved at støtte børnene sprogligt i deres lege og aktiviteter, ved at italesætte deres intentioner og handlinger, så vi fremmer deres verbale refleksioner, samt udvikler deres legemønstre. Herunder har vi særligt fokus på det nonverbale sprog, så børnene bliver bevidste om, at læse hinandens kropslige udtryk. Arbejdet med sprog som middel, foregår på alle Gullestrup Børnecenters forskellige børnegrupper, naturligvis målrettet niveaumæssigt, alt efter hvilken aldersgruppe man arbejder med, samt hvilke sproglige forudsætninger det enkelte barn har.

 

Sprogkoordinatorens rolle.

Sprogkoordinatoren følger op på diverse sproglige tiltag. Sprogkoordinatorens rolle er også at sørge for at holde fokus på børnenes sproglige udvikling. Når der opleves tvivlsspørgsmål, omkring et barns sproglige niveau, bliver sprogkoordinatoren brugt til sparring og vejledning, om hvorvidt der skal søges hjælp. Desuden deltager sprogkoordinatoren i kommunens kurser, og melder tilbage om nye tiltag, der rører sig indenfor området.

 

Børn med sproglige vanskeligheder.

Hvis vi har børn med sproglige vanskeligheder, taler vi med forældrene om hvad de og vi, kan gøre for at hjælpe, ved at yde en ekstra sproglig indsats i forhold til barnet. Hvis vi finder det nødvendigt, inddrager vi vores sprogkoordinator og om nødvendigt PPR.

 

Forældre samarbejde i forhold til sprog og læsestrategier. 

Vi taler med forældrene om deres barns sproglige niveau. Vi taler ligeledes med forældrene, om vigtigheden af at de læser med børnene, samt vigtigheden af at bruge hverdagens aktiviteter og samtaler, til at give deres barn oplevelser og udvikling sprogligt.

I dagligdagen fortæller vi om hvad der er foregået, så forældrene har mulighed for at samtale med børnene om hvad der er sket i løbet af dagen, og derigennem udvide børnenes sproglige begreber.

Yderligere informerer vi digitale kanaler og opslag i husene.

 

Vuggestuen

Det lille vuggestuebarn kommunikerer primært kropssprogligt, og senere kommer det verbale sprog. Sprogarbejdet i vuggestuen er indlejret i hverdagslivet, når pædagog og barn er sammen om interessante gøremål, bruges sproget til at betegne oplevelser og handlinger. Det er i sådanne sammenhænge børnene bliver fortrolige med sproget, og de lærer nye ord, der lejrer sig som passivt sprog. Da vi får børn fra de er 6 måneder gamle, er der naturligvis mange mellemstationer vi skal omkring. Inden de når dertil.

Det gør vi ved bl.a.:

  • At lave dialogisk læsning i små grupper hver dag. Her har vi en kuffert med en bog som omdrejningspunkt. I kufferten er der ting, sange og rim og remser, der relaterer til bogen. Dette danner endvidere grundlag for leg og læring i den tid bogen er aktuel, ca. 6 uger.
  • At sætte ord på egne handlinger
  • At sætte ord på barnets handlinger.
  • At sætte ord på barnets følelser.
  • At bogreolen på stuen altid er tilgængelig for børnene
  • At læse de samme bøger for børnene, da de elsker og lærer af gentagelser.
  • At vi dokumenterer med billeder, som vi hænger op på stuen, så emnet bliver kædet sammen med de ting vi taler om i dagligdagen.
  • At vi om formiddagen tager frugter med på stuen, og taler om ord, farver og former.
  • At vi synger med fagter og bevægelser der hører til sangene. Fagterne hjælper barnet undervejs i sangens tekst.
  • At børnene er delt op i små grupper om formiddagen. Her får børnene oplevelser, som kobles med sproget.
  • At vi hører meget musik. De mindre børn bliver altid glade når de hører gentagelser/genkendelige sange, og musik lægger op til bevægelse.
  • At dokumentere i form af billeder, og at sidde og snakke om billeder fra en tur eller fra et tema er noget vuggestuebarnet elsker. Især når barnet kan se sig selv eller sine venner, og pædagogen sætter ord på begreber og på billederne, og derved skaber en god dialog.

 

Kontinuitet og sammenhæng ved overgange.

Ved overgangen fra vuggestue til børnehave, tager vi på besøg med børnene. Dette giver mulighed for at vi kan udveksle erfaringer omkring barnet, med pædagogerne i børnehaven, så vi derved laver et grundlag for en god start i børnehaven. Se mere om dette i vores pædagogiske læreplaner, fra side 15.

https://gullestrupbornecenter.aula.dk/laereplaner

 

Børnehaven

Vores indsats i forhold til sprog og læsning, er at give børnene kendskab til det situations uafhængige sprog, samt gennem sproglige aktiviteter at arbejde med sprog som et mål. Det gør vi ved:

  • At læse forskelligt børnelitteratur, såsom remsebøger, klassikere, nutidigt børnelitteratur, faglitteratur m.m. Læsningen foregår både for hele gruppen, men også i små læregrupper.
  • Vi læser dialogisk med grupperne, hvilket fremmer børnenes sproglige kompetencer, giver større ordforråd og viden. Samt giver mulighed for at børnene kan genfortælle teksten.
  • Vi arbejder med ord i temaer, eks natur med fokus på bestemte ord såsom fugle, hvor vi har mulighed for at opleve sprog, ved at koble ord med ture og oplevelser.
  • Vi synger nogle bestemte sange, der hører til det emne, eller den aktuelle årstid.
  • Vi arbejder med eventyr, for at arbejde med datid.
  • Vi arbejder med teater, gennem opførelse af små stykker og hatte teater.
  • Vi spiller spil, og øver derigennem forskellige ord, såsom navneord i billedlotteri, modsætninger i vendespil.
  • Vi maler og tegner, og taler derigennem farver og former.

I det sidste år inden skolestart, går børnene i førskolegruppe. I denne gruppe, bygger de videre på, at udvikle kompetencer, der gør overgangen fra daginstitutionen til skole nemmere såsom:

  • At skrive sit navn.
  • At arbejde med bogstaver og tal.
  • At arbejde med former, størrelsesforhold.
  • At arbejde med ordklasser. Såsom kendeord, modsætninger, navneord og tillægsord.
  • At arbejde med ugedage, måneder, årstider.
  • At læse dialogisk, i en større gruppe.
  • At koncentrere sig, markere, lytte.
  • At arbejde med let skriftligt materiale.
  • At  lege med fokus på hukommelse, såsom skibet er ladet med og kims-leg.

Også her tager vi udgangspunkt i bøgerne fra Dialogisk læsning.

 

Børn med sproglige vanskeligheder.

Vi tilbyder alle forældrene at deres børn bliver sprogtestet.

I samarbejde med stuen, vurderer sprogkoordinatoren om det enkelte barn skal sprogscreenes. Vurderingen går både på talemæssige problemer, men også adfærd bliver vurderet, da sproglige vanskeligheder ofte influerer på barnets adfærd.

Hvis testens resultat viser, at barnet har behov for en fokuseret indsats, udarbejdes der er handleplan, der gennemgås med forældrene. Ved behov for særlig fokuseret indsats, sker dette i samarbejde med en talepædagog.

Hvis testens resultat, viser at barnet har alderssvarende sproglige kompetencer, gennemgås resultatet kort på det hjemmebesøg, der tilbydes forældrene når barnet har gået i institutionen i ca. 3-4 måneder.

Børn vi på et senere tidspunkt oplever har sproglige vanskeligheder, udarbejder vi en TRAS på.  TRAS betyder tidlig registrering af sprog, og giver et nuanceret billede af barnets sproglige udvikling, og er et godt arbejdsredskab, i forhold til at arbejde målrettet.

Hvis problemet kræver undervisning over vores formåen, indstiller vi i samarbejde med forældrene barnet til talepædagogisk hjælp, der bliver varetaget af en talepædagog, ansat ved PPR.

 

Kontinuitet og sammenhæng ved overgange.

Ved overgangen fra vuggestue, kommer børnene på besøg med deres pædagoger og dagplejere. Dette giver mulighed for en løs snak om oplysninger, der skønnes vigtigt for det enkelte barns trivsel. Forældrene besøger ligeledes institutionen, og får mulighed for at fortælle om deres barn, samt at høre om den verden, deres barn nu skal være en del af. Såvel vuggestuen som dagplejen, udarbejder ved afslutningen af barnets tid der, et dokument i samarbejde med forældrene, hvor barnets særlige kompetencer og udfordringer nedskrives. Dette dokument modtager Børnehaveafdelingen inden barnet begynder i børnehave.

Ved overgangen til skolen, har vi et rigtigt godt samarbejde. Desuden overleverer vi børnene ved en samtale med skoleinspektøren og børnehaveklasselæreren, hvis forældrene vel og mærke siger ja til at oplysningerne videregives.

Se procedure for overgange i vores pædagogiske læreplaner fra side 15.

https://gullestrupbornecenter.aula.dk/laereplaner