Sygefravær:
Ved sygdom og andet fravær meddeler forældrene grunden til elevernes fravær til klasselæreren.
Dette skal ske i en besked til læreren på AULA.
Lærerne registrerer sygdom, lovligt og ulovligt fravær og kommen for sent.
Efter tre dages fravær tages kontakt til forældrene, hvis der ikke har været kontakt før.
En eller flere ekstraordinære fridage:
Hvis I har valgt at holde ferie uden for de almindelige ferier og fridage, kræver det en formel tilladelse fra skolens ledelse.
Ansøgning om fravær findes herunder og denne udfyldes og afleveres underskrevet på skolens kontor eller vedhæftes en AULA besked sendt til skolens ledelse.
Hvis det drejer sig om enkelt dag, kan klasselæreren give tilladelse. Dette kræver ikke at vedhæftede bliver udfyldt, men dog at klasselæreren bliver kontaktet gennem AULA.
Det er forældrenes ansvar at sørge for at eleven indhenter det faglige. Lærerne kan ikke pålægges at udfærdige egentlige lektionsplaner for perioden.
Vi henstiller til, at ferie så vidt muligt afholdes på skolefridage.